Kogebogen “Øl i Mad – Mere Ølvegetar” – Softcover

249,00 kr.

Mere Ølvegetar – flere grønne retter med smag af øl og kærlighed til mad

Er du nysgerrig på, hvordan øl kan løfte smagen i vegetariske retter?
Så er Mere Ølvegetar bogen for dig. Her får du endnu flere grønne retter, hvor øl bruges som ingrediens – ikke bare som drik. Øl tilfører dybde, fylde og karakter til mad, og åbner for en hel ny verden af smagsoplevelser.

Denne bog er efterfølgeren til succesen Ølvegetar, og fortsætter rejsen ind i det plantebaserede køkken, hvor grøntsagerne spiller hovedrollen – og øllet giver dem stemme.
Du får både nye opskrifter og masser af inspiration til, hvordan du kan arbejde med øl i fond, saucer, marinader og bagværk.

I bogen finder du:
– Kreative og velsmagende vegetarretter med øl
– Grundviden om øllets rolle i madlavning
– Tips til servering og smagssammensætning
– Sjove fakta, ølcitater og små pauser undervejs

Mere Ølvegetar er ikke kun en kogebog – det er en hyldest til smag, madglæde og nysgerrighed.
Uanset om du er vegetar, ølelsker eller bare vil udforske nye kombinationer, får du her masser af ideer til at bringe mere smag og inspiration ind i dit grønne køkken.

Bogen er en “Print-on-demand” – POD.  Dette betyder at den bliver printet efter den er bestilt, så det kan gå op til 14 dagers leveringstid

Bogen findes også i Hardcover

Varenummer (SKU): BeerBBQ bog-1-1 Kategori: Tags: ,

NYT FORMAT – NYE OPSKRIFTER

 

Flere grønne retter med smag af øl og kærlighed til mad

 

Det er nu fire år siden, at kogebogen Ølvegetar udkom – en introduktion til, hvorfor øl er en af de mest undervurderede og samtidig mest effektive ingredienser, når man vil give plantebaseret mad mere fylde, smag og dybde. Siden da har især mine “fiske”-inspirerede vegetarretter været blandt de mest populære og er nærmest blevet mine signaturretter.

Efter udgivelsen fortsatte jeg med at udvikle nye grønne retter, og i 2024 fik mine plantebaserede versioner af både “and” og “flæskesteg” stor opmærksomhed op til jul. Det blev tydeligt, at der var behov for en større, mere komplet samling af øl-infuserede vegetarretter – og Mere Ølvegetar er svaret.

I denne bog har jeg bevaret de bedste opskrifter fra Ølvegetar, men samtidig fordoblet mængden af opskrifter. Resultatet er en omfattende samling af grøntsagsretter, fonde, saucer, marinader og bagværk – alt sammen løftet af øl og udviklet med fokus på smag og madglæde.

Bogen kommer nu i et nyt, større A4-format428 sider, der opfylder Amazons krav og giver plads til endnu flere billeder, tips, teknikker og små ølpauser undervejs. Bogen bliver produceret som POD – Print – On – Demand.  Det betyder at de bliver produceret ved bestilling og der er en leveringstid på op mod 14 dage. Nogle gange kan den være på lager herhjemme. Her får du 150+ opskrifter, masser af inspiration og et grønt univers, hvor øl spiller en naturlig og velsmagende rolle. 

Nedenfor kan du se eksempler på, hvad du finder i bogen.

TEASER TIL BOGEN

Hvad er formålet med Mere Ølvegetar?

Formålet med bogen er at vise, hvor utroligt meget smag, dybde og kreativitet man kan få ud af plantebaseret mad, når man bruger øl som ingrediens. Jeg vil gerne bryde den gamle forestilling om, at vegetarretter altid er milde, lette eller ensformige. Øl kan nemlig det modsatte: give fylde, karakter, karamelliseret dybde, friskhed, syrlighed – alt efter hvilken type man vælger.

Med Mere Ølvegetar vil jeg:

1. Inspirere til at lave plantebaseret mad, der smager af noget

Jeg elsker at arbejde med grøntsager, men endnu mere elsker jeg at få dem til at synge. Øl er et genialt værktøj til netop det – i fond, marinader, saucer, bagværk, reduceringer og “fiske”-retter.

2. Udvide universet fra den første bog

Ølvegetar blev starten på en rejse. Det her er fortsættelsen – større format, dobbelt så mange opskrifter og masser af nye ideer, teknikker og tips.

3. Give læseren et værktøj, ikke bare en kogebog

Jeg vil gerne give folk mod på at eksperimentere selv. Ikke bare følge en opskrift, men forstå hvorfor øl virker – og hvordan man bruger de mange øltyper til at skabe variation og smag.

4. Skabe hygge, madglæde og fællesskab

Mine retter er udviklet med familie, venner og hyggelige stunder i tankerne. Det handler om at lave mad, man har lyst til at dele.

5. Bruge humor, lethed og øl-facts til at gøre mad sjovt

Der er nok alvor i verden – øl og grøntsager må godt være sjovt.

FORRETTER OG SNACKS

22 smagfulde forretter og snacks

Forretter og snacks er mere end bare en lille start på måltidet – de er åbningen på festen, stemningssætteren og den første bid, der får gæsterne til at tænke: “Det her bliver godt!”


I dette kapitel finder du 22 plantebaserede småretter, der både overrasker, imponerer og er sjove at lave. De er udviklet til alt fra hyggeaftener og tapasborde til festmenuer og større sammenkomster.

Her er der fokus på variation og global inspiration. Du får sprøde, lette og elegante retter, men også varme, dybe og krydrede smagsoplevelser. Tempura-grøntsagerne er altid et hit hos vores gæster – lige som de utrolige “kammuslinger” lavet af kejserhatte og de sprøde tostones fra Caribien.

Rejsen fortsætter verden rundt med Chilaquiles fra Mexico, Trinidad Doubles, kinesiske forårspandekager, græske dolmades og klassikeren Welsh Rarebit – alle fortolket i et grønt og ølsmagende univers.

Forretter og snacks er perfekte til at eksperimentere med øl i madlavningen.
Prøv øl i tempuradejen, i en dressing, i en dipping sauce eller i en lille marinade – du vil opleve, hvor meget smag øl kan give, selv i de mindste retter.

Kort sagt:
Små retter – stor smag.
Dyk ind, udfordre dig selv, og lad appetitten styre kursen!

TARTØLETTER OG SMØRREBRØD

12 opskrifter med TartØLetter og Smørrebrød

TartØLetter og smørrebrød er selve indbegrebet af dansk frokost, hygge og madkultur. Det er retter, vi vender tilbage til igen og igen – og netop her får øl som smagsgiver lov til virkelig at shine. Den dybde og fylde, øl kan tilføre, passer perfekt til både cremede fyld, syrlige elementer og det klassiske smørrebrødsunivers.

I dette kapitel finder du plantebaserede versioner af de elskede klassikere, men også helt nye fortolkninger, der leger med traditionerne uden at miste sjælen. Du får blandt andet min signaturret: den plantebaserede “Sennepssild”, samt Solgrønt over Gudhjem og Saltstegte Kålrabi-“Sild” – grønne alternativer, der har imponeret både vegetarer og ikke-vegetarer.

Perfekt til frokost, brunch, gæster – eller en god gammeldags familiefrokost, hvor smagen og stemningen får lov til at fylde hele bordet.

SUPPER OG GRYDERETTER

7 supper og 7 gryderetter, der vil varme dig

Supper og gryderetter er blandt de retter, hvor øl virkelig kan gøre en forskel. Øl giver dybde, fylde og en afrundet smag, som særligt kommer til sin ret i de varme, komfortable retter, vi elsker i efteråret og vinteren. Her finder du både kraftige gryderetter, silkebløde cremede supper og et par friske kolde supper, som er perfekte på en varm sommerdag.

Uanset årstiden er der noget her, der både varmer, mætter og bringer ekstra smag i køkkenet. Nyd det!

HOVEDRETTER

21 velsmagende hovedretter

Her finder du et stærkt udvalg af plantebaserede hovedretter, der kan imponere både familie og gæster – uanset om du går efter noget hurtigt, hyggeligt eller festligt. Repertoiret spænder bredt: alt fra Veg Wellington, ramen og schnitzler til pasta, kebab, burgere, “bøffer” og sprød “fish & chips”. Klassikere i grøn forklædning og nye favoritter side om side.

Fælles for retterne er, at de er fulde af smag, mættende og udviklet til at være lige så tilfredsstillende som deres originale forbilleder. Du bliver garanteret mæt – og dine gæster bliver glade. Bon appétit!

GRILLMAD

16 retter med grillmad

Smagfulde pølser, grillspyd, pizza, steaks med mere. Kort sagt, alt godt fra grillen!

JULEFROKOST

13 plantebaserede juleretter

Julen er den tid på året, hvor familie og venner samles rundt om bordet, og hvor traditionerne fylder lige så meget som duften af krydderier og god mad. Men hvad gør man, når nogle i familien foretrækker plantebaseret – eller når man ønsker en julefrokost, hvor alle kan spise med uden kompromis? I vores familie har vi opdaget, at hyggen bliver endnu større, når alle kan få “det samme”, blot i plantebaseret udgave. Det skaber fællesskab, nysgerrighed og en dejlig følelse af, at alle hører til.

I dette kapitel finder du grønne fortolkninger af klassiske julefavoritter: “sild”, “fiskefilet”, “rullepølse”, “and”, “flæskesteg” og meget mere – alt sammen skabt til at smage, mætte og overraske. Disse retter giver dig mulighed for at dække julebordet med velkendte smage, men uden kød, og samtidig tilbyde dine gæster noget både genkendeligt og nyt.

Glædelig, grøn jul! 🎄🌿

DESSERT

12 Desserter

Desserter er den perfekte måde at runde et godt måltid af på – og i det grønne køkken er de mindst lige så vigtige som hovedretterne. Her i bogen får du et udvalg af søde fristelser, hvor øl spiller en overraskende og lækker rolle. Frugtøl tilfører friskhed og farve, mens mørke øl som stout og porter giver dybde, karamelnoter og en næsten chokoladeagtig varme. Resultatet er desserter med karakter, personlighed og masser af wow-faktor.

Fra klassikere med et twist til moderne grønne kreationer – her finder du både lette, frugtige afslutninger og tunge, komforterende desserter, der smager af hygge. Et lille univers af søde øjeblikke, hvor øl løfter smagen uden at dominere.

SIDERETTER OG TILBEHØR

45 opskrifter med sideretter, sauce og tilbehør

I mange køkkener – især det vegetariske – er det ofte tilbehøret, der gør forskellen mellem et “fint” måltid og et “fantastisk” måltid. Dette kapitel er derfor et af de vigtigste i bogen. Her finder du 45 opskrifter, der spænder bredt: fra sprød plantebaseret “bacon” og fyldige grøntsagsmoser til klassiske saucer, hjemmelavede fonde, røgfyldt Baba Ganoush, brasiliansk milho frito og farverige dips fra flere verdenshjørner.

I det grønne køkken er smag, tekstur og kontraster helt afgørende. Hvor kødbaserede retter ofte får naturlig dybde fra fedt og proteiner, skabes dybden i plantebaserede retter gennem netop saucer, fonde og gennemtænkt tilbehør. En god sauce kan løfte en simpel ret til restaurantniveau, et krydret sprødt element kan give modspil til noget blødt, og en smagfuld fond kan blive selve grundlaget for en hel ret.

Her får du derfor opskrifter, der både fungerer som smagsforstærkere, farvesættere og “måltidsforlængere”. Det er elementerne, der binder retten sammen – og dem, der gør, at dine gæster spørger: “Hvordan har du fået så meget smag ud af grøntsager?”

Dette kapitel er en hyldest til alt det, der ligger rundt om hovedretten, men som ofte ender med at blive aftenens store overraskelse.

TIPS OG TRICKS

 

OM FORFATTEREN

 

Følg os på de sociale medier!

Øl, Mad og Folk på Facebook.

Øl, Mad of Folk på Instagram

Jeg finde også på LinkedIN og Twitter, men er ikke så aktiv der

Om Jan-Erik Ingvaldsen

Jeg er en nordmand på 58 år, som kom til i København i 1999 for at arbejde i IT-branchen. Gift med Charlotte og har 2 børn. Charlotte er fantastisk hustru og er en fantastisk smags- og ideudvikler. Mine to blogs Gule Gardiner og Klassikere (nu nedlagt) og Øl, Mad og Folk er populær. På bloggen Øl, Mad og Folk er der over 400 madopskrifter med øl i. Jeg har en brændende passion for øl og mad, og er en autodidakt kok, som udgav ”Øl i Mad” i 2018 ,verdens første ”Ølvegetar” i 2021 og “Øl i BBQ – BeerBBQ” i 2024  Vi kan bookes til mad- og ølsmagninger.